Om Carolineskolen
Carolineskolen er en jødisk privatskole med godt 200 elever fra børnehavneklasse til 9. klasse og 24 lærere.
Udover de almindelige skolefag undervises eleverne i jødisk religion, kultur og historie samt i hebraisk.
IT indgår som en integreret del af skolens undervisning på alle klassetrin.
Det er et særkende ved skolen, at vi ønsker at være gode til det vi gør. Vi vil fagligt at være blandt de bedste skoler i landet. Vi ønsker at skabe et skolemiljø fyldt med glæde og tryghed for eleverne, så de kan udvikle sig og blomstre.
Skolen har skønne grønne udendørsarealer, hvor eleverne kan udfolde sig i frikvartererne og efter skoletid. Vi har en velfungerende SFO og desuden en eftermiddagsklub, hvor eleverne fra 4. til 6. klasse under betryggende opsyn kan hygge sig, lave aktiviteter og lave lektier.
Vi er tilknyttet Ryparken Musikskole, så elever på Carolineskolen kan modtage musikundervisning i skolen lokaler i fritiden. Skolen har desuden et jødisk bibliotek, JPC, med bøger, film, video og andre materialer om jødedom og om Israel.