Nyheder - Internettet op på væggen
Fredag d. 7. maj 2010
Caroline Klip
Internettet op på væggen

Man skulle tro de var trådløse, men alligevel skal der 500 skruer, 100 meter kabel, 12 stikkontakter, kabelskinner i lange baner, samlebakker og diverse muffer til, før de virker. Men i uge 19 har tre klasseværelser fået strøm på moderne, støjsvage projektorer.
Sony-maskinerne, der er en gave fra Carolineskolens Venner, sidder med en kort afstand til væggen, så man ikke laver skygger, når man går forbi, mens showet kører. Med til den kraftige lyskanon hører også to højtalere og et lærred på 182 cm. x 182 cm.
Og nu kan elevernes opmærksomhed fanges på nye måder. Ariella og Tamar fra 7. klasse forklarer det enstemmigt således: "I stedet for at læreren sender en bog rundt, kan man slå internettet stort op, vise billeder, film, kort og alt muligt andet. Og når man skal præsentere ting som power point og den slags. Den er en rigtig god ide."
Den nye teknologi ersattter ikke skolens gamle kort. De bliver hængende og lærerne kan stadig rulle dem ned, når børnenes øjne har brug for at se på en anden måde.
Download: Klik her for større billede (pdf - 341 kb)
Tekst og foto: Hans Bandmann